- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Air-France-KLM udvider på Brasilien

31. marts åbner Air France på Brasilia, som bliver flyselskabets tredje destination i Brasilien. Ruten beflyves tre gange om ugen fra Paris-Charles de Gaulle.

31. marts åbner Air France på Brasilia, som bliver flyselskabets tredje destination i Brasilien. Ruten beflyves tre gange om ugen fra Paris-Charles de Gaulle.

Flyvningerne til Brasiliens hovedstad gennemføres med en Boeing 777-200 med 309 sæder. Samtidig udvider AF sit rutenet i Sydamerika gennem codeshare samarbejde med Gol, der har Brasilia som hovedhub.

I første halvdel af 2014 vil Air France gå over til at betjene Sao Paulo med en Airbus A380 med en kapacitet på 516 sæder fordelt på fire klasser.

Der bliver også øget komfort på ruten til Rio de Janeiro gennem introduktion af Air Frances Boeing 777-300 fra 30. marts, hvor den afløser den hidtidige Boeing 747.

KLMs femte ugentlige flyvning mellem Amsterdam og Rio de Janeiro, der startede i april, forlænges ud over den oprindelige slutdato 27. oktober og fortsætter vinteren over. Ruten betjenes af en Boeing 777-200 med 318 sæder.