- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Air France/KLM vendte årsresultat til plus

På trods af en stigning i brændstofudgifter og krisepakker på ikke færre end syv mia. kr.

Det er store tal, der opereres med i Europas største flyselskab Air France-KLM. Årsregnskabet slutter med udgangen af marts, og på trods af en lang række forhindringer lykkes det at vende forrige års negative resultat på 12 mia. kr. til et plus på 4,5 mia. kr.

”Vi har fået skrammer og en ekstra udgift på syv mia. kr. til brændstof og tab på kriser i vore vigtige områder, ”sagde præsident Pierre-Henri Gourgeon ved præsentationen af årsresultatet.

”Vi har vigtige ruter til Japan (jordskælv) og Mellemøsten samt Afrika (politisk oprør). Alligevel tror vi på en klar forbedring af vort resultat i 2011, ” tilføjede han.

Air France/KLM agter i øvrigt at gå over til årsregnskab, der følger kalenderåret ligesom de fleste af konkurrenterne.

 

Skrevet af redaktionen