- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Air France og Emirates i åbent skænderi

Emirates koncernchef afviser vredt udtalelser fra Air Frances øverste chef, om at mellemøstlige flyselskaber skaber deres vækst via statsstøtte.

Koncernchef Tim Clarke fra Emirates er igen draget i felten for at benægte, at flyselskaber som Emirates får statsstøtte fra deres rige lande som f.eks. Dubai, hvor Emirates har hjemme.

 

For nylig sagde British Airways’ koncernchef, Willie Walsh, dette og pegede udover Emirates også fingre af Etihad Airways fra Abu Dhabi og Qatar Airways, der giver stor konkurrence til bl.a. europæiske flyselskaber på ruterne til Fjernøsten.

 

Nu tilslutter også Air Frances koncernchef, Henri Gourgeon, sig kritikken af de store mellemøstlige flyselskaber. Gourgeon vil diskutere truslen med sine modparter i British Airways og Lufthansa, Wolfgang Mayrhuber, når de mødes fredag i denne hos Association of European Airlines.

 

Men, siger Emirates koncernchef, Tim Clarke, ifølge presserapporter:
”Emirates er vokset uden statsstøtte via vores succesfulde forretningsplan – vi ser ingen årsag til at undskylde, hvad vi har opnået. Men endnu engang er det skuffende at se lederen af et stort europæisk flyselskab komme med ukorrekte udtalelser. Sammenlægningen af Air France og KLM har skabt det mest dominerende flyselskab i Europa – og at sige, at Emirates fjerner job fra Air France og KLM er latterlig.”

 

Emirates havde sidste regnskabsår, der sluttede med udgangen af marts, en stigning i overskuddet på 248 % sammenlignet med forrige regnskabsår.

 

 

Skrevet af redaktionen