- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Air France slipper for strejke

Air France har indgået en aftale med kabinepersonalet og den planlagte strejke sidst i juli er afblæst.

"Flyselskabet er tilfreds med den gennemførte konstruktive dialog, som har gjort det muligt at undgå en større konflikt i dagene fra 29. juli til og med 1. august og i fællesskab fokusere på nødvendige reformer”, hedder det i en udtalelse fra flyselskabet.

 

Kabinepersonalet havde truet med strejke i protest mod omlægning af deres arbejdsrutiner på selskabets nye hubs, der etableres for at tage konkurrencen op med lavprisflyselskaberne.

Skrevet af Flemming Juul