- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Air Greenland kan ikke leve uden monopol

Det værste af det hele er næsten, at grønlænderne ikke kan blive enige med sig selv om de helst selv vil eje flyselskabet Air Greenland eller sælge sine 37,5 procent, som i dag tilhører Selvstyret. Eller endnu være: Om de overhovedet  er dygtige nok til at drive luftfart i eget regi. Noget som mange eksperter både danske og internationale har sat spørgsmålstegn ved.

Og endelig de barske kendsgerninger. Har de overhovedet penge til at købe 37,5 procent fra SAS og 25 procent af den danske stat for at blive eneejer. Det får vi næppe svar på inden valget 24. april, og næppe heller derefter. En realistisk vurdering er, at der ikke sker en skøjte i den nuværende opdeling de næste fem år.

Det har altid undret mig, hvordan Island og endnu højere grad og mere sammenlignelige Færøerne, kan stå på egne ben og selv eje deres flyselskaber, når Grønland aldrig har været i nærheden af at kunne. Samtidig må de på Færøerne endda konkurrere med SAS, der er delvist ejet af den danske stat. Det er i sig selv et paradoks.

Grisen spiser sin egen hale
Ja, men er det da ikke Air Greenland, der giver overskud og derfor frister svage sjæle i Grønland til at ønske det totale ejerskab?  ”Det er en fordel om Selvstyret var eneejer, så er det også dem, der får overskuddet uden at skulle dele med andre,” siger bestyrelsesformanden for Air Greenland, Søren Lennert Mortensen. Det er  nationaløkonomi for begyndere.

Sagen er bare, at Air Greenland ikke kan leve og skabe overskud uden det monopol, og de servicekontrakter, hvor det er grisen, der spiser sin egen hale. Tænk blot på de mange billetter til fuld pris mellem København og Grønland.

Officielle rejser i meget stort tal, patienter til hospitaler og specialbehandlinger. Alt til fuld pris for billetten (business class), som parterne selv fastsætter, hvad der skal koste. Sælges færre flybilletter, kan man bare sætte prisen op. Sådan virker monopolet.

Jeg har altid syntes, at Grønland havde alle muligheder for at udnytte sin ødselhed af naturoplevelser. Jeg har samtidig igen og igen skrevet om de høje flypriser. Jeg er selv sneet inde i Godthåb på vej til Søndre Strømfjord til et SAS-jubilæum, og jeg har deltaget i premieren med fastvingede fly fra Søndre  Strømfjord til Jakobshavn  samt til hotelindvielse.

Største parti svingede 180 grader
Hver gang har jeg været vildt optaget af, hvad jeg oplevede. Også hvordan vejret til stadighed skabte forsinkelser. Og tænkt på de mange muligheder for at udvikle turismen på samme måde, som de i Nordnorge og Alaska har gjort det. I den relativt kort sommer. I Grønland er det bare aldrig rigtigt blevet til noget.

Det største parti i Grønland er Siumut og svinger som et pendul. Skal vi købe, sælge eller leje?  Oprindeligt ville de gerne sælge, nu vil de ikke. Et sving på 180 grader.

Air Greenland er også er helt specielt flyselskab med masser af særopgaver til små bygder med nogle af de mange helikoptere. Noget som aldrig kan blive rentabelt i sig selv, men livsnødvendigt for lokalsamfund i Nordatlanten.

Ud fra, hvad der sker med succes, især i Island, er idéerne groet frem om oprustning og udbygning af tre lufthavne for milliardbeløb, som man vist skal være indfødte grønlændere for at tro på nogensinde kommer til at forrente sig. Det kan heller ikke nytte noget at pumpe områderne til med turister uden logistik og hoteller til at betjene dem.

Forvirringen er alligevel udtalt, når Siumuts kandidat Ole Dorph forleden i Sermitsiaq mente, ”at der bør arbejdes på at sætte billetpriserne ned.”

Det lød meget fornuftigt og har været et debatemne i mange år, eftersom billetpriser i luftfart er raslet ned alle andre steder i verden.

Et fantasiprojekt
Men så går det alligevel galt, når han så tilføjer: ”Jeg er sikker på, at trafikstrukturen vil blive ændret markant, når planerne om lufthavnsbyggeri iIllulissat (Jakobshavn) og Nuuk( Godthåb) bliver realiseret…”.

Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen(V), har ellers ikke lagt skjul på, at han anser planerne om udvidelse af to til tre lufthavne for fri fantasi. Danmark kommer altså ikke til at bevilge penge til den investering, og Grønland magter det ikke selv. Og kommer heller ikke til det. Med mindre man da finder olie eller guld i undergrunden.

Derfor vil vi efter 24. april se et Air Greenland som i dag. Hvem vil eventuelt købe? SAS vil gerne sælge. Den danske stat har ikke meldt ud, hvad den foretrækker.  Risikoen for andre købere, hvem sagde Lufthansa eller British Airways, er for stor. Den slags er der rigeligt af andre steder i den globale verden.

Det var en spændende debat, mens den varede.