- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Air India flyver fortsat med Dreamliner

Dog uden passagerer, hvilket også frarådes af FAA i USA, men det økonomisk hårdt ramte indiske selskab vil undgå de høje parkeringsafgifter i Delhi og flytter flyene til Mumbai.

Dog uden passagerer, hvilket også frarådes af FAA i USA, men det økonomisk hårdt ramte indiske selskab vil undgå de høje parkeringsafgifter i Delhi og flytter flyene til Mumbai.

En af de mere besynderlige følger af problemer med brændende batterier og stop i hele verden for flyvninger med Boeing 787, Dreamliner, kan noteres i Indien.

I følge Wall Street Journal har Air India beslutter at flytte tre Boeing 787 fra Delhi til Mumbai for at undgå de høje afgifter i Delhi. Air India har alvorlige økonomiske problemer.

Flyvningen fandt sted uden passagerer og problemfrit, men alligevel har det vakt røre i USA, som råder til at alle fly bliver på jorden indtil, der igen er grønt lys fra Boeing og sikkerhedsmyndigheder.

Andre flyselskaber har også nogle af deres 787ère parkeret fjernt fra hjemmebaser, men har respekteret et flyforbud indtil videre. Det gælder for eksempel United, som har et fly i Tokio, Qatar Airways med et i London og LOT med et i Chicago.’

Man må håbe, at de har råd til at betale parkeringsafgiften.