- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Airbus har taget patent på ultra-hurtigt fly

Flyproducenten har fået godkendt en patentansøgning hos de amerikanske myndigheder på et fly, der kan flyve 4,5 gange hurtigere end lyden.

Flyproducenten har fået godkendt en patentansøgning hos de amerikanske myndigheder på et fly, der kan flyve 4,5 gange hurtigere end lyden.

Det betyder, at rejsen fra London til New York kan gennemføres på en time eller fra San Francisco til Tokyo på tre timer. Concorden var i sin tid 3,5 timer om at krydse Atlanten, mens almindelige passagerfly i dag er 6-8 timer undervejs, skriver business.dk.

Ifølge patentansøgningen kommer flyet til at se anderledes ud end vi er vant til i dag. Det er forsynet med en stor vinge over fuselagen og skal drives af tre forskellige typer motorer. Jetmotorer og en raketmotor skal sende flyet i luften, hvorefter det stiger lodret til crusinghøjden på 100.000 fod. Jetmotorerne trækkes ind i skroget, når flyet kommer op i fart.

Når flyet er nået højt nok op, trækkes raketmotoren ligeledes ind i skroget og ’ramjets’ står for at holde hastigheden på omkring 4.800 km/t.