- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Airbus kæmper stadig

I forbindelse med kvartalsregnskabet må Airbus erkende at produktionen af jumboen, A380, vil sætte store negative aftryk på 2010-regnskabet.

”Det går fremad med produktionen af det store fly, men der er stadig noget at ønske”, lød det fredag fra selskabets finansdirektør Hans Peter Ring.

 

Aktien steg på børsen i Paris, og har i år løftet sig med 13 pct. Men konkurrenten Boeing har i år løftet sig med ikke mindre end 33 pct.

 

Airbus-indtjeningen i første kvartal faldt med ikke mindre end 64 procent til 550 mio. kr. Der var dog primært tale om valutakurs-ændringer. Salget løftede sig til knap 70 mia. kr..

 

Der blev i kvartalet leveret 122 fly sammenlignet med 116 i samme periode året før. De største aktionærer i Airbus-moderselskabet EADS er den tyske bil gigant Daimler, den franske stat og Lagardere SCA.

 

Skrevet af Klaus Givskov