- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Airbus sælger fire A380 til Rusland

Transaero Airlines, Ruslands næststørste flyselskab, har købt de første fire A380, der går til Rusland.

Transaero planlægger at indsætter kæmpeflyet på selskabets langdistanceruter ud af Moskva. Flyene konfigureres med tre klasser og får plads til i alt omkring 700 passagerer.

 

Siden den første flyvning med A380 i 2007 har 23 millioner passagerer fløjet med flytypen, der pt. Har 100 flyvninger dagligt og transporterer en million passagerer hver måned.

 

Med de russiske ordrer er der i alt bestilt 257 Airbus A380 af 20 kunder verden over. Indtil nu er der leveret 77 fly til otte kunder.

Skrevet af Flemming Juul