- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Airbus skal på slankekur

Forsinkelser, motorproblemer og en A380 der taber salg, har skabt så meget turbulens i Airbus, at topchef Tom Enders nu må finde sparekniven frem, skriver business.dk.

Tom Enders.

Forsinkelser, motorproblemer og en A380 der taber salg, har skabt så meget turbulens i Airbus, at topchef Tom Enders nu må finde sparekniven frem, skriver business.dk.

Ifølge Financial Times er skal der skæres i den civile del af produktionen, som tæller 70% af omsætningen. Tom Enders vil fjerne funktioner, der overlapper i moder- og datterselskaberne. Planen er ikke færdig endnu, men forhandlinger med fagforeningerne ventes at begynde snart.

Senest er Tom Enders og selskabet blevet presset af ekstra udgifter på 1,4 milliarder pund i forbindelse med motorproblemer i det militære transportfly A400M. Forsinkelser hos underleverandørerne rammer den nye A350. En særlig stor sten i skoen er dog A380, som kæmper med at få nye ordrer.

Senest har Singapore Airlines valgt at skrue ned for antallet af A380. Flyselskabet forpligtede sig i 2007 til i ti år at lease selskabets første fem A380, men når den første aftale udløber i oktober næste år, siger det asiatiske selskab stop. Der er dog endnu ikke truffet beslutning, om de sidste fire fly.