- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Alitalia advarer om snarligt kollaps

Den økonomisk trængte italienske carrier øgede underskuddet i 1. kvartal og vurderer selv, at man snart vil bukke under for bl.a. høje brændstofpriser

Selskabet, som den italienske regering forsøgt at sælge i over et år, dog uden succes, tabte 161 mio. Euro i årets første tre måneder, en væsentlig forværring i forhold til samme periode sidste år, hvor tabet løb op i 113 mio. Euro. Og nu advarer selskabets ledelse om, at man har brug for en omgående kapitalindprøjtning for at overleve.

Ifølge Alitalias ledelse har en nær ven af den italienske regeringschef, Silvio Berlusconi, for nylig henvendt sig til selskabet for at få adgang til fortroligt materiale, fordi vennen forsøger at stille med et konsortium til at købe Alitalia. Men Alitalia-ledelsen er forbeholden overfor om det vil lykkes og siger, at man afventer dokumentation for købernes seriøsitet, før man vil udlevere e fortrolige regnskabsoplysninger.

Skrevet af Christian Peschardt