- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Anbefaler Cimber-aktiekøb

Analytikerne på aktieinfo.net anbefaler køb af aktier i Cimber Sterling med baggrund i tro på fremtiden.

Ifølge aktieinfo.net er det en milepæl, når Cimber Sterling i juli fremlægger sit årsregnskab, hvor det er nødvendigt med dokumentation for en genopretning af økonomien, skriver business.dk.

aktieinfo.net mener, at selskabet på længere sigt har en særdeles god, men risikofyldt udviklingsmulighed og anbefaler de forsigtige investorer at afvente selskabets Q4-regnskab før et langsigtet køb.

Udviklingsmulighederne skulle, ifølge Aktieinfo, ligge i gode muligheder for øget indtjening gennem højere belægning og trimning af det eksisterende rutenet. Samtidig venter analytikerne, at den hårde konkurrence vil aftage noget efter år med tabsgivende priser. Det skønnes også, at konjunkturforbedring vil øge efterspørgslen, mens man skønner, at der er større chance for faldende end for stigende brændstofpriser.

Skrevet af Flemming Juul