- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Anders And på hotel i København

HOTELLER: I denne uges Anders And-blad er den hidsige and blevet Andebys repræsentant ved Melodi Grand Prix i København. Anders And og hans nevøer bor bl.a. på Hotel d’Angleterre, omdøbt til ”D’ingletær.”

Mange københavnske bygninger, bl.a. Rigshospitalet og Zoo, optræder i denne uges Anders And-blad.

En skidt syngende Anders And skal, som udslag af et større komplot, repræsentere Andeby.

Anders And samt Rip, Rap og Rup indlogeres på D’ingletær, mens Anders blandt andet kigger forbi Zoo og bliver indlagt på Rigshospitalet, inden klimaks til Eurovision i B&W-hallerne.

Anders And-bladet har i sit nye nummer en 12-sider lang københavnerhistorie, skriver magasinetkbh.dk. Det er ikke første gang, at ænderne er på eventyr i den danske hovedstad. De var også forbi i 2004, 2009 og senest i Anders And & Co. nummer 37 fra 2010.