- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ansatte i Cimber Sterling vil arbejde mere for samme løn

Cimber Sterling flyvende medarbejdere er med flertal på 83,5 pct. af de afgivne stemmer gået med til aftale, der giver flyselskabet besparelse på 10 pct. - dermed undgår de flyvende at gå ned i løn.

Grundlæggende har de flyvende medarbejdere i Cimber Sterling accepteret øget arbejdstid, større fleksibilitet i forbindelse med produktionsplanlægning samt givet afkald på kompensation ved landinger efter midnat.

 

Cimber Sterlings adm. direktør, Jacob Krogsgaard: ”Jeg er glad for den brede opbakning. Vores flyvende kolleger har igen bidraget til selskabets lønsomhed og fremtid.”

 

Det over 60 år gamle flyselskab Cimber Sterling ejes nu af den ukrainske milliardær Igor Kolomoiskij via sit cypriotiske selskab Manswell Enterprises.

Skrevet af redaktionen