- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Antor får nye medlemmer

TURISME: Foreningen af udenlandske turistkontorer i Danmark, Antor, har fået to nye medlemmer – men også sagt farvel til et af de store turistkontorer i Danmark.

To formænd til Antors nytårskur i går, Anne-Vibeke Isaksen er formand for Danske Rejsejournalister, mens Stig Sommerfeldt Kaspersen er formand for Antor.

TURISME: Foreningen af udenlandske turistkontorer i Danmark, Antor, har fået to nye medlemmer – men også sagt farvel til et af de store turistkontorer i Danmark.

”Kenya og Jordan er nye medlemmer hos Antor i Danmark, mens vi desværre har sagt farvel til det franske turistkontor, Atout France.”

Det siger Antors formand, Stig Sommerfeldt Kaspersen, chef for Portugals Turistbureau i Danmark, til standby.dk ved foreningens nytårskur, der i år blev holdt på Nørrebro Bryghus.

ANTOR er forkortelse for Association of National Tourist Office Representatives og har har i øjeblikket 19 medlemmer – turistkontorerne behøver ikke have sæde i Danmark, flere af medlemmerne har f.eks. nordisk kontor i Stockholm.

De to nye medlemmer, Kenya og Jordan, er i Danmark repræsenteret af PR-bureauer, hhv. Related og United Spirit Nordic.

Ud over medlemmer af Antor havde foreningen også inviteret bl.a. rejsejournalister til nytårskuren.

Det koster kun 3.000 kr. om året at være medlem af Antor. ”Og de penge tjener sig selv hjem hvis turistkontoret f.eks. udstiller på Skandinaviens største feriemesse, Ferie for Alle, i Herning via den aftale, vi har med Messecenter Herning,” sagde Stig Kaspersen i går.

”Vi vil gøre det mere attraktivt at være medlem, f.eks. ved at indgå og tilbyde flere samarbejdsaftaler. Det kan være om indkøb af hotelværelser. Hvis vi i Portugals Turistbureau f.eks. køber 15-20 hotelovernatninger om året i København til vores besøgende gæster, så køber alle Antor-medlemmerne måske 500 til deres udenlandske besøgende,” sagde Stig Kaspersen og fortsatte: ”Ved at sætte f.eks. 500 overnatninger i udbud, kan vi få en bedre pris. Antor har i dag aftale med hotelgruppen Arp-Hansen, men vi kan sagtens have to hotelaftaler.”

Antor Danmarks medlemmer er i dag Aruba, Cypern, Flandern (del af Belgien), Kenya, Holland, Island, Israel, Italien, Jordan, Kroatien, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Thailand og Østrig.