- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Arriva vandt over DSB og DB

Ved en udbudsrunde har Arriva genvundet de jyske togstrækninger mellem bl.a. Århus, Herning, Holstebro, Thisted og Esbjerg.

Det beretter Trafikstyrelsen efter at have gennemgået tilbud fra britiske Arriva, dansk-britiske DSBFirst og tyske DB, som alle var interesseret i at overtage togdriften efter 2010, når den nuværende kontrakt udløber, skriver borsen.dk.

 

Udbudet omfatter omkring 15% af det danske jernbanenet, hvor Arriva overtog driften i 2003 med betydelige indkøringsvandkeligheder, som siden er overvundet til passagerernes og Trafikstyrelsens tilfredshed.

 

De 15% af jernbanenettet rummer ca. 7 millioner togkilometer og seks millioner passagerer årligt.

Skrevet af Flemming Juul