- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Atter flybrændstof i Paris

Fly i Paris Charles de Gaulle lufthavnen kan atter få tanket op – trods strejker i Frankrig.

De store demonstrationer og strejker imod den franske regerings pensionsreformer har ført til, at rørledningen med brændstof til lufthavnen blev blokeret.

 

Talsmænd har sagt, at der kun var brændstof nok til tirsdag. Men nu er der atter jetfuel i rørledningen.

Brændstofforsyningen blev genoptaget lørdag, siger Patrick Gandil, chef for de franske luftfartsmyndigheder, ifølge Ritzau.

Skrevet af Henrik Baumgarten