- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Australsk lavprisselskab i vanskeligheder

De australske luftfartsmyndigheder har midlertidigt inddraget retten for Tiger Airways fra Singapore til at flyve indenrigs pga. selskabets flysikkerhed. Tiger Airways har ca. 5 pct. af det australske indenrigsmarked.

Tiger Airways har i mindst en uge mistet retten til at flyve indenrigs i Australien – det må stadig flyve mellem Australien og Singapore. De australske myndigheder gav i marts Tiger Airways advarsel om, at der var plads til forbedringer. Myndighederne er bl.a. utilfredse med hvor længe Tiger Airways’ piloter må flyve og vedligehold af selskabets fly.

 

Det i hvert fald et uge lange flyveforbud for Tiger Airways i Australien berører mindst 40.000 passagerer om ugen. Selskabet har ti fly i Australien.

 

Singapore Airlines ejer en tredjedel af Tiger Airways, men er ikke involveret i dets drift. Staten Singapores investeringsselskab, Temasek, har otte % af aktierne i Tiger Airways, skriver avisen Sydney Morning Herald.

 

Skrevet af redaktionen