- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Austrian Airlines sætter business class på auktion

LUFTFART: Star Alliance-medlemmet tilbyder nu som en nyskabelse, at passagerer med gyldig økonomiklassebillet til en af Austrians langruter kan byde på, hvor meget de vil betale for en upgrade til business class – hvis der altså er plads.

Passagererne skal afgive deres bud til auktionen – og de får besked tre døgn før afgang, om de har budt nok.

For at deltage i auktionen skal passageren have gyldig økonomiklassebillet til flyvningen. Ud over de rigtige langruter, gælder tilbuddet også selskabets ruter til Amman, Astana, Bagdad, Baku, Erbil, Erivan, Cairo, Tel Aviv og Tripoli.

Passagererne kan byde på at komme på business class via austrian.com. De bestemmer selv, hvor meget de vil byde for en mulig upgrade, de får besked om det er et ja eller nej 72 timer før afgang – bliver deres bud accepteret, kan de også benytte business class-check-in, fast track og lounger, bruge bagagereglerne, der gælder for rejsende på business class, ligesom de får klassens bonuspoint, Miles & More Business Class miles.

Passagerer kan stadig købe en upgrade til langruterne med deres bonuspoint.