- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Austrian mest præcis blandt de store flyselskaber

FLYSELSKABER: Binter Canarias fra De kanariske Øer var også i juli mest rettidig blandt Europas 50 ruteflyselskaber. Norwegian var næstbedst blandt de store med over 10.000 flyvninger og samlet nr. 8, mens SAS landede som nr. 27.

FLYSELSKABER: Binter Canarias fra De kanariske Øer var også i juli mest rettidig blandt Europas 50 ruteflyselskaber. Norwegian var næstbedst blandt de store med over 10.000 flyvninger og samlet nr. 8, mens SAS landede som nr. 27.

Med 11.411 flyvninger sidste måned og en rettidighed på 92,97 pct. toppede Tyrolean (Austrian Airlines) som mest præcise europæiske ruteflyselskab med over 10.000 flyvninger i juli.

Tyroleans præcision sidste måned var 4. bedste blandt de 50 europæiske ruteflyselskaber i oversigten fra Flightstats.com

De øvrige i toppen blandt flyselskaber med over 10.000 flyvninger var i juli: Norwegian: 10.783 flyvninger og en rettidighed på 90,77 pct., Lufthansa Cityline: 11.332 (89,95 pct.), Widerøe: 10.576 (89,58 pct.), KLM (uden KLM Cityhopper): 11.183 (88,74 pct.), Easyjet: 24.013 (88,07 pct.), Lufthansa: 35.144 (86,67 pct.), Turkish Airlines: 25.853 (85,69 %), SAS: 15.905 (85,19 pct.), Alitalia 14.463 (83,67 pct.), Air Berlin 17.272 (81,93 pct.), Aeroflot 15.330 (80,68 pct.), Vueling 14.165 (77,74 %), Swiss 11.674 (77,50 pct.), Air France 29.858 (74,82 pct.) og British Airways 25.215 (70,53 pct.).

Mest præcise europæiske flyselskab var sidste måned Binter Canarias med en rettidighed på 99,41 pct. – for sine blot 199 flyvninger. Nr. 2 var atter Malmø Aviation og på tredjepladsen landede endnu et selskab med base på Kanarieøerne, Naysa.

Tallene kommer fra amerikanske Flightstats.com, der dagligt indsamler punktlighed på ca. 150.000 flyvninger med ruteflyselskaber over det meste af verden.

Præcisionstallene fra Flightstats afhænger af, hvornår flyet er ved gaten i ankomstlufthavnen. Er det ikke fremme senest 15 minutter efter tidstabellen, regnes det som forsinket. Flyselskaber bruger selv de 15 minutter som indikation på en forsinkelse.

Forsinkelserne ”gradbøjes” efter længden – efter ”on time” kommer forsinkelseskategorierne: ”late” (15-29 minutter efter tidstabellen), ”very late” (30-44 min.) og ”excessive” for forsinkelser på over 45 minutter.

Mindst præcise flyselskab sidste måned var atter spanske Air Nostrum (Iberia Regional) med 64,05 pct. for dets 6.251 flyvninger.

Gennemsnittet for de 50 europæiske flyselskaber med 418.444 flyvninger i juli var 83,37 pct.

Et af Europas største selskaber, Ryanair, oplyser ikke nok trafiktal til at komme på Flightstats opgørelse.

Hele Flightstats opgørelse for juli kan ses via dette link:

http://cms.flightstats.com/wp-content/uploads/2013/08/FlightStats-On-time-Report-July-2013.pdf?utm_source=FlightStats+On-time+Performance+Reports&utm_campaign=9d69ddf9ce-June+2013+FS+OTP&utm_medium=email&utm_term=0_477d1c1f16-9d69ddf9ce-62794701