- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Azorerne direkte fra Aalborg og Rønne

Nu sætter Bravo Tours endnu et rejsemål på programmet til nordjyderne og bornholmerne direkte fra Aalborg Lufthavn og Bornholms Lufthavn, nemlig Azorerne.

Nu sætter Bravo Tours endnu et rejsemål på programmet til nordjyderne og bornholmerne direkte fra Aalborg Lufthavn og Bornholms Lufthavn, nemlig Azorerne. 

Den 1. maj 2018 kan Bravo Tours gæster tjekke ind i Aalborg Lufthavn og den 17. april i Bornholms Lufthavn og flyve direkte til det smukke rejsemål.

”Vi er rigtig glade for, at mange nordjyder og bornholmere vælger at rejse med os, og derfor har vi gået med tanken om at give lidt igen – det sker nu med en nyhed direkte fra de lokale lufthavne”, siger adm. direktør i Bravo Tours, Peder Hornshøj.

”Valget faldt på Azorerne, fordi det er noget ganske særligt. Det er et af de smukkeste og mest oplevelsesrige rejsemål, jeg har besøgt, og det glæder jeg mig virkelig til at vise frem, siger han.

I første omgang er der tale om enkelte afrejser til Azorerne, men direktøren vil ikke udelukke, at der kommer flere til.