- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Star Tour har investeret 12 millioner kroner i nyt web-site

Det nye Startour.dk kommer online i dag. Websitet er den største enkeltstående investering i internettet siden 1998, hvor startour.dk blev lanceret.

Det nyt site med fokus på enkelhed, overskuelighed og tempo.

“Vi undersøger løbende hvad brugerne af Internettet ønsker sig, og svaret er entydigt. De vil have enkelhed. Det skal være let og overskueligt at købe en rejse, og det har vi ikke været gode nok til at levere. Derfor har vi nu lavet vores nye site sådan, som kunderne selv har ønsket det,” fortæller salgsdirektør, Stig Elling.

Hele rejsebranchen oplever stor tilstrømning af kunder på Internettet, og omsætningen følger med opad. Samtidig har flere forbruger-tests kritiseret rejsearrangørernes Internetsites for at være uoverskuelige og for ens.

Star Tour introducerer samtidig Danmarks første rejsesite specielt for børn, hvor de kan forberede sig på ferien, løse opgaver, spille spil, lære om forskellige lande og mindes ferien, når de kommer hjem igen. Se det på www.bamseferie.startour.dk 

Skrevet af