- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Star Alliance vil udvide østpå

Star Alliancevil etablere partnerskaber med flyselskaber i Indien, Rusland, Kina og muligvis Mellemøsten.

Luftfartssamarbejdet Star Alliance, som bl.a. SAS er en del af, ønsker at udvide sine aktiviteter til Indien, Rusland, Kina og muligvis Mellemøsten. Det skal ske ved at etablere partnerskaber med lokale flyselskaber. Denne udmelding kommer fra topchef i Star Alliance Jaan Albrecht i avisen Die Welt. ”Vi vil dække alle hvide pletter globalt. I vores tilfælde er det Indien, Rusland og Kina,” siger Jaan Albrecht. Der er allerede forhandlinger i gang med Air China, mens man endnu nøjes med at overvåge markedssituationen i Indien og Rusland.
Star Alliance blev grundlagt i 1997 og omfatter foruden SAS 15 andre selskaber, bl.a. Lufthansa, Singapore Airlines og Thai Airways International.
(Berlingske Tidende, 17/3)

Skrevet af