- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Pas på regningen i Letland

Britisk ambassade advarer mod at blive snydt på barer og natklubber.

Den britiske ambassades hjemmeside i Letland advarer nu turister om at være ekstra opmærksomme, når de går på en bar eller natklub i hovedstaden Riga eller det øvrige Letland.

Advarslen kommer efter flere klager fra engelske forretningsfolk og turister, som har fået helt fantastiske regninger ved slutningen af et besøg i en bar eller natklub. Ofte regninger på flere tusinde euros. De meget høje regninger har skabt uheldige episoder, hvor kunder er kommet op og slås med sikkerhedspersonale på natklubben eller baren.

“Vær opmærksomme på fremmede som beder dig om at købe en drink til dem i nogle natklubber og barer. Ligegyldigt hvor godt tilbuddet ser ud til at være. Du kan få en meget kostbar regning bagefter,” advarer hjemmesiden.

“Turister, specielt grupper uden kvindelig deltagelse, skal være mere forsigtige når de er i Riga,” siger Aigars Kalvitis, premierminister, Letland.

“Når man rejser til fremmede lande skal men være mere interesseret i kultur og arkitektur og ikke blive fuld på barer. Ingen beskytter turister fra at blive fulde og komme i problemer,” siger premierministeren.

Skrevet af