"Vi giver os ikke på vores ret til aftalen om en ansættelse i konsortiet frem for at blive delt op i de enkelte lande," lyder meldingen fra den danske pilotformand forud for møde i dag i Stockholm.
Der er koldt klima mellem ledelsen i SAS og piloterne. I hvert fald i de meldinger, der kommer fra den danske pilotformand Mogens Holgaard, i en udtalelse til Ritzau. “Vi har en aftale, som giver os ret til konsortieansættelse og nogle centrale forhold, og det vil vi ikke give os på. Så er vi også fuldstændigt faste i mælet omkring den ret, vi altid har til centrale karriereforløb. Det er selve grundpillen i ansættelsen for en pilot, der starter i SAS. Den rokker vi ikke ved.”
Så vidt Take Off erfarer, agter SAS-ledelsen at stå fast til sin ret til selve at bestemme ejerforholdet og dermed også, hvem der skal arbejde hvor efter opdelingen i et svensk, norsk og dansk selskab.