- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Europa fik nyt flyselskab i weekenden

SN Brussels Airlines skiftede med weekendens start på flyselskabernes sommerprogram navn til blot Brussels Airlines. Samtidig blev Virgin Express opslugt af Brussels Airlines, som netop har åbnet ny rute fra Bruxelles til Stockholm - og snart får endnu en

Brussels Airlines er en sammenlægning af lavprisselskabet Virgin Express, som nu ikke findes mere, og SN Brussels Airlines.



Det belgiske flyselskab benyttede også weekenden til at åbne ny rute til Stockholms ”city airport,” Bromma, og Bruxelles samt fra den belgiske hovedstad og Gøteborg.

Dermed kommer Brussels Airlines op på i snit 25 daglige flyvninger mellem Sverige og Bruxelles – selskabet betjente i forvejen Stockholm Arlanda.



Fra Bruxelles flyver Brussels Airlines til 50 destinationer i Europa – samt 14 i Afrika.

Fra 22. april kommer endnu en destination – nemlig Burundi (det lille centralafrikanske lande mellem Tanzania, Rwanda og Zaire) som får en ugentlig flyvning. Det er første direkte rute mellem Burundi og Europa.



Brussels Airlines har på hverdage fire daglige flyvninger mellem København og Bruxelles. Og det nye flyselskab har ”arvet” sine forældres bedste kvaliteter: punktlighed, sikkerhed, service, lave priser etc.



Brussels Airlines har også fire afgange fra Billund til Bruxelles – fløjet af partneren Sun-Air.



Brussels Airlines har fået nyt koncept. På alle afgange til og fra f.eks. København er der nu to billettyper – en med fuld service (b.flex) eller med lavpris (b.light).

B.flex er en fuld fleksibel billet, som til enhver tid kan ændres og giver bl.a. gratis mad og drikke ombord.

Skrevet af