Nu er det muligt med check-in via nettet for Swiss-passagerer fra København.
Swiss-passagerer kan nu foretage web check-in og samtidig printe boardingkortet og vælge sæde. I Københavns Lufthavn kan Swiss-passagerer uden bagage gå direkte til sikkerhedskontrollen. Passagerer med bagage skal aflevere denne ved Swiss´bagage drop i Terminal 3.
Swiss web check-in er muligt for passagerer med elektronisk billet til en afgang med Swiss – ikke med et codeshare-fly, ved rejser uden spædbørn (0-2 år) og for grupper på op til 9 personer.
Web check-in er muligt 23 timer før afrejse. Der er mere information på Swiss’ hjemmeside.