- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny dansk chef for British Airways

Peter Rasmussen, 41, udnævnt som Sam Heines efterfølger.

Det blev en dansker som bliver ny chef for British Airways i Skandinavien. British Airways har i formiddag udnævnt den hidtidige sales manager Peter Rasmussen, 41, som ny commercial manager Scandinavien and Iceland, med ansvar for 26 medarbejdere på hovedkontoret i København og mange ruter mellem Skandinavien og Storbritannien. British Airways har haft mange ansøgninger internt fra hele verden til chefjobbet i Danmark , fordi det ikke er så tit et job i det niveau bliver opslået ledigt.

Det var frygtet, at en udlænding kom til. Men BA valgte Peter Rasmussen fordi BA som regel gerne vil have en chef i området som er kendt med sproget, kulturen og mentaliteten. “Jeg er meget glad for mit nye job. Jeg har arbejdet tæt sammen med Sam Heine og forventer ikke det store bombastiske ændringer, bortset fra de justeringer som markedet og den konkurrencemæssige situation kræver,” siger Peter Rasmussen til Stand By efter udnævnelsen. Peter Rasmussen har været i BA siden 1992 og bl.a. gjort tjeneste i Milano, Italien, Minneapolis, USA og San Francisco, USA, inden han kom til København.

Skrevet af