- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Da Sterling sov i timen

Det er altså svært at forstå, at Skandinaviens største lavprisselskab, Sterling, sidder passivt hen og ser norske Norwegian overtage FlyNordic fra Finnair og på den måde spolere Sterlings drøm om at blive det store lavprisselskab i Norden, der rummer alle

Kommentar af redaktør Ejvind Olesen



Oven i købet med gode islandske forbindelser til Finnair med en aktiepost på omkring 20 procent. Er der slet ikke den kontakt mellem Island, Sterling og Finnair, som vi i bilder os ind ?



Man skal være varsom med konklusioner, set udefra, når der er islandske forbindelse, men umiddelbart ser det ud som om Sterling har sovet i timen, mens en konkurrent i Norge, Norwegian, overtager FlyNordic og skaber en nordisk base, som Sterling kan få svært ved at matche.



Sterling har været tæt på FlyMe og havde en imponerende reaktionsplan, da Fly Me gav op i Sverige. Da var man oppe på dupperne. Denne gang var det tornerosesøvn. Måske kan det blive dyrt. Fremtiden vil vise det.

Skrevet af