- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Korean Air køber sig ind i Kina

Det nationale koreanske luftfartsselskab oplyser at have været i forhandlinger med kinesiske Okay Airways for at købe en større aktiepost

Korean Air sagde, at handlen indgik i selskabets plan om at udvide tilstedeværelsen på det hastigt voksende kinesiske luftfartsmarked. “Vi har underskrevet et letter of intent om at købe en betydelig aktiepost i Okay Airways,” sagde talsmand for Okay Airways, Lee Hyoung-Woo. Korean Air vil iværksætte en passende undersøgelse af det kinesiske selskab i løbet af måneden, sagde han og tilføjede, at investeringsplanerne endnu ikke var fast besluttet.
Et enkelt udenlandsk selskab må kun eje op til 25 pct. i et kinesisk luftfartsselskab. Et fælles udenlandsk ejerskab er begrænset til 49 pct. “Investeringen er en del af vores strategi om at øge vores aktiviteter i Kina,” sagde Lee.
Kina er nu et af de tre største luftfartsmarkeder i verden efter USA og Europa. Der blev transporteret 121 millioner passagerere med fly i Kina i fjor. Det repræsenterede en årlig vækst på 16 pct., hvilket ifølge kinesisk statistik er dobbet så meget som gennemsnittet i verden.
Korean Air er verdens tredjestørste fragtflyselskab og det 15. største i verden på passagersiden.

Skrevet af