Vi må leve med orkanrisiko og derfor give vore kunder mulighed for afbestillinger, hvis de er bange, mener turistorganisationer
Mens orkanen Emily pløjer sig hen over Yacatan-halvøen i Mexico og ikke i denne omgang ser ud til at ramme Florida med andet og mere end storm og regn og væltede træer i Key West diskuterer turistmyndigheder, hoteller og flyselskaber, hvornår gæsterne kan afbestille uden at hænge på regningen.
Krydstogtselskaberne siger, at de kan styre udenom orkanerne og de accepterer normalt ikke afbestillinger, fordi passagererne er bange. Anderledes stiller det sig med hoteller og flyselskaber.
I den sidste uges tid har flyselskaberne givet tilladelse til frivillig ombooking, hvis passagererne er bange for at rejse til Florida. Den samme indstilling har de officielle turistmyndigheder og hoteller.
“Vi opdaterer vejrudsigten på den bedst mulige måde, men vi vil ikke straffe dem, der viser frygt forud for noget, de har glædet sig til,” hedder det i en officiel udtalelse.