- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Rejsevejledninger om 38 lande

Røde ører hos Gate Eleven efter fejlagtig kundeinformation om Bali.

Det gav stor opstandelse i MyTravel-koncernen torsdag, da Radioavisen afslørede, at to sælgere hos Gate Eleven fortiede risikoen for terror ved rejser til Bali. MyTravels danske direktør siger, at de to sælgere ikke kendte rejsevejledningen…



At de to sælgere fra Gate Eleven ikke vidste, at det danske Udenrigsministerium fraråder alle ikke-nødvendige rejser til f.eks. Bali er ekstra pinligt for MyTravel eftersom det bl.a. på Take Offs hjemmeside har stået, at Spies – en del af MyTravel – for nylig udsendte information om, at Bali ville komme tilbage som destination; samme dag udsendte det danske Udenrigsministerium sin forhøjede advarsel mod Bali.



Spies reagerede prompte ved at sige, at selvfølgelig følger rejsebureauet gældende dansk vejledning.



REJSEVEJLEDNINGER OM DISSE LANDE

Der er – af forskellige årsager – i øjeblikket 38 rejsevejledninger på udenrigsministeriets hjemmeside. Landene, som er omfattet af disse, er: Algeriet, Cambodja, Colombia, Ecuador, El Salvador, Guatemala, Honduras, Indien, Indonesien, Irak, Iran, Israel, Kenya, Kroatien, Laos, Malaysia, Mexico, Nepal, Nicaragua, Pakistan, Rusland, Saudi Arabien, Serbien & Montenegro, Spanien, Sri Lanka, Sydafrika, Tanzania, Thailand, Tyrkiet, Uganda, Venezuela, Vietnam og Yemen.



Læs mere om sagen med Gate Eleven-sælgerne på Take Off Weekly i dag kl. 12.

Skrevet af