- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS på vanskelig opgave

Vil forbedre produktet for business passagerer, men også for flex - og forretningskunder på økonomiklassen.

Det virker næsten som en umulig opgave, men ifølge SAS` chef Jørgen Lindegaard skal der gøres mere for kernekunderne, samtidig med at forskellen mellem de tre klasse – business, flex og økonomiklasse – gøres tydeligere.



“Nej vi er ikke på vej til den gamle klassedeling,” fastslår Jørgen Lindegaard. “Men, vi vil gøre mere for vores kernekunder, uanset hvilken klasse de rejser på. Samtidig skal det være tydeligere, hvad man betaler for. Og hvad man ikke betaler for.”



Han ville ikke i går få i nærmere detaljer med, hvordan den opgave skal løses. Foreløbigt har man taget et stort skridt på oversøiske ruter ved at starte med flat beds, men måske ville det være en ide at gøre noget mere for de mange erhvervskunder på de nordiske ruter med servering både til frokost og aften, og ikke som nu kun morgenmad til kl. 9.



Som det er nu, minder det unægtelig til forveksling om lavpriskonkurrenterne. Det er i hvert fald tydeligt for enhver hvad man i k k e får.

-ejv.


Skrevet af