- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Helt alene ved Gardasøen

Før i tiden var Gardasøen på plakaten hos nærmest alle rejsebureauer – nu tiltrækker den norditalienske sø ikke mere. Øster Lindet Rejser siger, at man nu er eneste danske bureau med rejser til Gardasøen.

Øster Lindet Rejser har netop udsendt sit sommerkatalog for 2008 – med charterdestinationen Alanya i Tyrkiet som sin nyhed…



Næste år byder det sønderjyske rejsebureau og dets datterselskab Thinggaard også på Kroatien, Mallorca, Kreta, Bulgarien, Balatonsøen i Ungarn, Lido de Jesolo i Italien samt altså Gardasøen.



”Det naturskønne område ved Gardasøen var tidligere i nærmest samtlige rejsearrangørers kataloger, men Øster Lindet Rejser/Thinggaard Rejser er nu ene om at kunne tilbyde rejser til Gardasøen,” noterer Øster Lindet Rejser.



Sønderjyderne fortsætter også næste sæson deres samarbejde med det spanske flyselskab GirJet. Udover charterrejser med fly, tilbyder bureauet campingferie, busrejser, kør-selv-ferie og skirejser.



Dansk-ejede Øster Lindet Rejser er en del af Øster Lindet gruppen, som også omfatter Thinggaard Rejser (rundrejser/krydstogter), Grand Prix Tours (motorsportsrejser) samt EuroPas (storbyferier).

Skrevet af