- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Stor konference om rejsepolitik og erhvervsliv

På sin årlige konference, sætter Danish Business Travel Association 31. januar lup på erhvervslivets rejsepolitik.

Et mere underholdende indslag kommer fra Anders Lund Madsen (foto) – men der er også panel med Travel Managers fra Novo, Lego og Coloplast samt en gennemgang af loyalitetsprogrammer fra de store flyalliancer, debat om bonuspoint ligesom direktør for SAS’ langruter, Lars Sandahl Sørensen, er blandt gæsterne.



Blandt dagens emner er også, hvad firmaernes rejsepolitik betyder for rekruttering og fastholdelse af medarbejderne og hvilke udfordringer, der skal tackles, når man opbygger en bæredygtig rejsepolitik.



Konferencen finder sted på Clarion Hotel Copenhagens nye konferencefaciliteter – og afsluttes med middag.



Deltagelse er gratis for DBTA’s medlemmer, substitutter betaler 1.200 kr. og andre gæster 2.000 kr.

Konferencen er åben for alle og tilmelding sker senest 25. januar via hjemmesiden: dbta.dk

Skrevet af