- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Hotel arrangerer motionsløb

Radisson SAS Scandinavia Hotel Århus inviterer kunder og rejsebranchen til branchens første motionsløb.

Den 16. september lyder startskuddet til ny tradition i Århus. Radisson SAS Scandinavia Hotel tager initiativ til at arrangere et fem-kilometers byløb gennem Århus for inviterede fra rejsebranchen og hotellets kunder.



”Vi vil starte et nyt samlende initiativ med udgangspunkt i hotellet og dets centrale placering i byen,” siger hotellets salgschef, Flemming Poulsen, og tilføjer: ”Løb sætter fokus på motion og sund livsstil – dén tankegang, vil vi gerne fremme.”



Arrangementet, ”Radisson SAS Invitational,” løber af stablen tirsdag den 16. september og indgår i den række af nationale og internationale aktiviteter, der markerer Radisson SAS og Park Inn hotellernes årlige Responsible Business Action-måned. Her udfører samtlige hoteller aktiviteter til gavn for miljøet, sundheden og godgørende formål.

Skrevet af