- STANDBY.DK - https://standby.dk -

First-hotellerne fordobler sin salgsafdeling i Danmark

Ved Danish Travel Awards’ sidste år blev hun stemt ind som rejsebranchens bedste sælger. Nu er Lisbeth Simonsen nyudnævnt som salgsdirektør for alle First-hotellerne i Danmark.

Der er sket meget for 40-årige Lisbeth Simonsen siden hun gjorde sin entre i rejsebranchen som elev i Radisson SAS’ centrale salgsafdeling.



Efter 11 år hos selve Radisson SAS – og et enkelt år i moderselskabet Rezidor som ansvarlig for salget til erhvervsrejsebureauer og store firmakunder – kom Lisbeth Simonsen i 2004 til First-hotellerne i Danmark. Hentet dertil af First’ daværende direktør, Karim Nielsen, som havde lagt mærke til hende, da de var kolleger hos Radisson SAS.



Hos First blev Lisbeth Simonsen i første omgang ansvarlig for samarbejdet med rejsebureauerne og senere salgschef for kædens flagskib, det 5-stjernede Hotel Skt. Petri i København.



Men de norsk ejede First-hoteller er i gang med en omorganisering af bl.a. salgsfunktionen. Det sker bl.a. ved at skabe flere key account-stillinger.



Derfor er der nu oprettet en stilling som salgsdirektør for Danmark og salgsafdelingen opgraderes fra fire til nu otte medarbejdere, som hver skal dække et distrikt i Danmark og sælge til de fem First-hoteller.



I øvrigt fik First Hotels også i fjor Danish Travel Awarden som bedste hotelkæde i Danmark – valgt af de ansatte i den danske rejsebranche.



First-kædens 47 hoteller i Skandinavien havde i 2007 over 1,1 mio. overnatninger og en omsætning på 1,2 milliarder norske kroner.





HB


Skrevet af