Transportminister Flemming Hansen er sine øvrige EU-kolleger blevet enige om et forslag, der vil sikre kørestolsbrugere bedre forhold i lufthavne.
Tidligere blev handicappede pålagt ekstra omkostninger af nogle flyselskaber ved deres rejse. Det sætter forslaget en stopper for.
Fremover skal alle kommercielle lufthavne tilbyde kørestolsbrugere og andre bevægelseshæmmede den hjælp, de har brug for i forbindelse med flyskift og lignende.
Handicappede skal senest 48 timer inden afrejse give besked om behov for hjælp. Derefter er det op til lufthavnen at sørge for, at denne hjælp, evt. i form af en kørestol, er til rådighed ved afrejsen. Det er lufthavnene og flyselskaberne, der bliver ansvarlige for at sikre hjælpen.
Transportminister Flemming Hansen: ”Handicappede skal have samme mulighed som alle andre hos flyselskaberne. Derfor er jeg meget glad for, at forslaget nu sikrer, at alle passagerer kan rejse på samme vilkår til samme pris.”