Fra 9. september øges antallet af afgange på ruterne mellem Bornholm og København og mellem Billund og København
”Vi har især i weekenderne stigende efterspørgsel på vore indenrigsruter og vurderer hele tiden mulighederne for, at forbedre vores trafikprogram på alle indenrigsruter”, siger salgs- og marketingchef i Cimber Air, Bjarne Rasmussen.
”Med vores nuværende kapacitet har der åbnet sig en mulighed for udvidelse på ruterne mellem København og Bornholm og København og Billund. Begge steder er behovet meget stort. På vores øvrige indenrigsruter, til både Sønderborg, Karup og Aalborg, arbejder vi også på at skabe ekstra flykapacitet, så vi kan udvide antallet af flyvninger i weekenderne”.
Fra og med den 9. september flyves der hver søndag en ekstra returflyvning på de to indenrigsruter.