- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Travelmarket får flest kliks

Rejsesøgemaskinen Travelmarket noterer, at man har flere besøgende end turengaartil.dk og rejseliv.dk

Kampen om at være Danmarks førende rejsemarked på nettet skærpes, i januar var Travelmarket.dk størst. Travelmarket havde ifølge officielle tal fra Foreningen af Danske Internet Medier over 357.000 besøg og 1,4 mio. sidevisninger.



Til sammenligning havde Turengaartil.dk (Jyllands-Posten/Politiken) 313.167 besøg og 855.088 sidevisninger, mens de tilsvarende tal i januar for Rejseliv.dk (Berlingske) var hhv. 307.873 og 724.354, oplyser Travelmarket, som citerer Foreningen af Danske Internet Medier.



”Når man tænker på, hvor meget de store mediekoncerner markedsfører deres rejsemarkeder, er det tilfredsstillende at Travelmarket er mest populære rejsemarked. Mange kommer på mediekoncernernes rejsemarkeder primært for at læse rejseartikler, mens de på Travelmarket kommer for at finde deres rejse. Dette kan typisk ses på antallet af sider, brugerne ser,” siger direktør Ole Stouby fra Travelmarket.


Skrevet af