Bilister uden kaskoforsikring risikerer at komme til at hænge på en stor regning, hvis deres bil får skader ombord på Bornholmstrafikkens færger.
Ifølge rederiets adm. direktør, Mads Kofod har Bornholmstrafikken – ligesom andre rederier – et begrænset ansvar.
“Sådan har det fungeret uden de store sværdslag i mange år,” siger han til Bornholms Tidende.
Sagen er aktualiseret af, at en bilejer er utilfreds med, at han selv måtte betale 4.000 kr., fordi hans bil blev bulet under overfarten med H/F “Villum Clausen”.