- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS frikender Boeing-fly

En påkrævet SAS-inspektion har frikendt selskabets 56 Boeing 737-fly for mistanke om konstruktionsfejl.

SAS har haft travlt med at undersøge 56 Boeing-fly for mistanke om konstruktionsfejl og har nu i følge Ritzau frikendt alle flyene.



– SAS-koncernen har nu undersøgt samtlige aktuelle Boeing 737 i flåden, og der er ikke fundet fejl på dem. Kontrollerne er gennemført inden for den tidsfrist, Boeing havde givet, udtaler SAS-koncernens pressechef, Elisabeth Manzi.



Boeing blev af det amerikanske luftfartsmyndigheder (FAA) afkrævet en undersøgelse af alle fly af den type, efter der i slutningen af august var udbrudt en eksplosionsagtig brand i et fly af samme type fra Taiwans China Airlines efter landing i en lufthavn i Japan. Der blev givet 24 dage til inspektionen.



Myndighederne frygter for en konstruktionsfejl, men indtil videre har SAS altså frikendt sine fly. Den ramte flytype bliver brugt af de norske og danske SAS-datterselskaber, mens SAS Danmark ikke bruger Boeing 737


Skrevet af