- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Vi vil gerne bruge SAS Outlet- ideerne sammen med bureauerne

Indtil nu har der kun være sankthansstemning mellem forbrugerne direkte og SAS i det nye fremstød, men direktør Jens Aaløse siger også, at man er klar til at dyrke en god ide med agenterne til hver en tid.

“Vi har et meget stort trafikprogram med en kabinefaktor, der skal hæves. Vi har behov for at tjene flere penge. SAS Outlet tager afsæt i et ønske om at øge samlede indtægter ved at afsætte flere af de ikke solgte billetter. Vi skal stimulere til impulsiv og ikke planlagt rejseaktivitet. “



Sådan sagde viceadm. direktør Jens Willumsen i SAS Danmark forleden, da han forleden præsenterede det færdige udspil for pressen omSAS Outlet, som i øvrigt blev omtalt her i Weekly 14 dage forinden. Her sagde marketingdirektør Jens Aaløse, at alle salgskanaler ville blive inddraget, også agenterne.



Netop nu kører sankthanstilbud frem til 24. juni, udelukkende på nettet. Men. Hvor blev agenterne af ?



“Det kommer,” siger Jens Aaløse til Take Off. “Vi skal have SAS Surprise frem, altså overraskelser og gode ideer, ikke blot sælge billige billetter. Her er brug for et samarbejde med agenterne om et samspil mellem fly, destination og måske event eller lignende.



Jeg ser en klar mulighed i, at vi for eksempel skaber et helt bestemt udbud med en bestemt agent og så ruller derudad en kort periode. Vi skal hele tiden forny os i det koncept. Vi skal nok selv komme med udspil, men vi er bestemt også modtagelige for gode ideer.”

Skrevet af