- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Fortsætter PR for Phuket

Flittige thaier knokler for at bringe deres tropestrande tilbage til tiden før flodbølgerne. Også rejsebureauet MyTravel arbejder hårdt for at fortælle, at tilstandene er på vej mod det normale – bl.a. med videospots på dets hjemmeside.

Senest har MyTravel haft en videofotograf på Phuket og i Krabi. Optagelserne kan ses på hjemmesiden mytravel.dk (under “Sidste nyt fra hele verden”).



”På de korte videoer kan man se, at strandene efter den omfattende oprydning er mere kridhvide og rene end før flodbølgerne. Stranden i Krabi (Aonang), Kata, Karon og Surin er 100% oppe at køre ligesom der ikke er nævneværdige skader på stranden i Patong. Her arbejdes der dog med at udbedre skaderne på en række hoteller, restauranter og butikker på kystlinien som blev ramt af de tre bølger. Inden for få måneder ventes alt at være på plads igen,” siger informationschef Torben Andersen fra MyTravel.



Myndighederne har benyttet situationen til at stramme strandreglerne. Ingen restauranter eller butikker må ligge tættere end 30 meter fra strandkanten, og antallet af strandstole skal reduceres til en tredjedel.



I øvrigt har Udenrigsministeriet nu oprettet et generalkonsulatet på Phuket med telefon:

076 221159 eller 076 221160, telefax:

076 225771 og E-mail: phuket@umgate.dk



Generalkonsul er Peter Truelsen og konsul Lis Truelsen.


Skrevet af