Det kneb mandag med togdriften mellem Milano og Rom – vrede fodboldfans i Firenze stoppede togene fordi det lokale storhold, Fiorentina, er blevet smidt ned i næstbedste række pga. italiensk fodboldskandale.
Cirka 1.000 fodboldfans i Firenze blokerede mandag den primære jernbaneforbindelse mellem Milano og Rom.
Sammen med klubberne Lazio fra Rom og Juventus fra Torino fik Fiorentina i weekenden at vide, at det fra næste sæson skal spille i Italiens næstbedste række som straf for en stor fodboldskandale om aftalt spil, skriver Reuters.