- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Jyderne indtager københavnske hoteller

Frem til 18. december er centralt beliggende hoteller i København hver weekend fyldt med jyske gæster på juleindkøb.

Den tid er tilsyneladende forbi, da “jyder ikke bor på hotel i København så længe der er en ledig madras hos familien” som Lise Nørgaard skrev til en Matador-replik i sin tid.

Faktisk er alle centralt beliggende hoteller i København udsolgte de kommende tre uger op mod jul. Tendensen har været der det sidste par år og er endnu mere udtalt i år.



American Express Business Travel har allerede i starten af denne måned advaret kunderne om, hvor vanskeligt det er at finde ledige hotelpladser i København de kommende tre weekender.



Nu siger adm. direktør Roy Kappenberger, chef for de danske SAS-hoteller til Take Off: “Vi ser, at jyderne har sat kursen mod København til jul. Dels har Tivoli en spændende juleudgave, dels er der gode shoppingmuligheder og billigere transport til hovedstaden. Det betyder, at vi på vore hoteller stort set kan melde udsolgt i de mest attraktive juleweekender.

Der er fra mange sider gjort noget for også at få udlændinge til København af samme grund. Det er til dels lykkedes med svenskere, i mindre grad med japanerne og amerikanere. Vi må indrømme, at budskabet først og fremmest er gået hjem i Jylland.”



I langt de fleste tilfælde nøjes de jyske gæster dog med en enkelt overnatning i København. Man skal jo heller ikke overdrive.












Skrevet af