- STANDBY.dk - https://standby.dk -

BA får lavprisselskab til langruter

Willie Walsh.

LUFTFART: Navnet kommer snart – British Airways-styrede International Airlines Group vil til sommer åbne langruter fra Barcelonas hovedlufthavn. Ruterne skal bl.a. fødes af IAG-medlemmet, det spanske flyselskab Vueling.

International Airlines Groups koncernchef Willie Walsh sagde forleden på luftfartskonference i Madrid, at IAGs næste skridt på langruteflyvninger bliver to Airbus A330 fra juni.

”Det er vigtigt at lære af vores fejltagelser. Da der kom lavprisselskaber, som de store flyselskaber var længe om at lære fra, troede også vi i British Airways (som Willie Walsh tidligere var koncernchef for) – at f.eks. Ryanair var et forbigående fænomen, som vi ikke behøvede at reagere på.”

Derfor åbner IAG nu en lavprisbase i Barcelona med langruter til i første omgang formentlig Los Angeles, San Francisco, Buenos Aires og Tokyo.

Navnet på det nye flyselskab kommer i løbet af den kommende uge, lyder det.