- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Celine Dion lavede PR for Air Canadas nye farver

Air Canada får et new look med nye farver til sine fly, nye uniformer og endnu bedre underholdning ombord. Ved præsentationen sang superstjernen Celine Dion for.

Efter tidligere på måneden at være kommet ud af et halvandet år langt konkursbeskyttelse, er Air Canada i fuld gang med at relancerer sig selv. Det sker bl.a. ved at Star Alliance-medlemmet får ny bemaling af sine fly (billedet), nye uniformer og et væsentligt forbedret underholdningssystem ombord.



Startskuddet på den nye look skete ved en ceremoni i tirsdags i Montreal – her optrådte bl.a. den canadiske popstjerne Celine Dion med en gruppe medarbejdere fra Air Canada.



Air Canada vil også i samarbejde med Canadas Turistråd lave en kampagne – dog kun i USA og England – for at markedsføre Canada til udenlandske turister.



Når det nye underholdningssystem på flyene begynder at komme i brug fra næste år vil det bl.a. indeholde avanceret video-systemer for alle passagerer – på alle flyvninger, også kortruterne; det bliver Air Canada ifølge egne oplysninger det første nordamerikanske selskab til at tilbyde.



Og fra september næste år begynder selskabets business class-passagerer at få de såkaldte flatbed-stole/senge.

Skrevet af