- STANDBY.DK - https://standby.dk -

BAA skal sælge flere lufthavne

Det britiske lufthavnsselskab BAA bliver tvunget til at sælge London Stansted og en af selskabets skotske lufthavne.

Det er de britiske konkurrencemyndigheder, der har tvunget det spanskejede BAA til at sælge en del af sine lufthavne i Storbritannien. Alle forsøg fra BAA på at få kendelsen omstødt er mislykkedes og en nyvurdering fra konkurrencemyndighederne lyder på, at de oprindelige forudsætninger for kendelsen i marts 2009 er uændrede.

 

BAA solgte London Gatwick i december 2009, men ejer stadig lufthavnene i Glasgow, Edinburgh og Aberdeen i Skotland, samt Heathrow og Stansted i England.

 

Der er ikke sat nogen frist for salget af en af de skotske lufthavne og Stansted, men konkurrencekommissionen understreger, at ’passagerer og flyselskaber skal ikke vente i en uendelighed’.

Stansted skal sælges først, hvorefter tiden kommer for salg af enten Glasgow eller Edinburgh.

Skrevet af Flemming Juul