- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ryanair tillader mobilsnak på fly

Snart vil Ryanair gøre det muligt at tale mobilt ombord på flyet. Flyselskabet Ryanair har gode nyheder til rejsende med hang til telefonsnak i luften.

Selskabet har banet vejen for en aftale, der sikrer, at kunderne kan tale i mobiltelefon på samtlige selskabets Boeing 737 fly.



Passagererne skal betale en roaming-afgift til udbyderen af mobiltjenesten, og den afgift snupper Ryanair en del af. Det bliver også muligt at bruge håndholdt elektronik ombord på flyet, skriver BBC.



Hvis forslaget bliver godkendt, er det planen at implementere mulighederne fra midten af næste år.



“Det her er et nyt, revolutionerende tiltag, når det gælder passagerservice. Snart gør vi det muligt for passagererne at bruge deres mobiler og elektroniske kommunikationsudstyr i luften, akkurat som de gør det på landjorden,” lyder det begejstret fra adm. direktør i Ryanair, Michael O’Leary ifølge BBC.


Skrevet af